onsdag den 12. november 2008

Fremtiden

Allerede nu tillader vi os at spekulere i, hvad Eriktionen kommer til at betyde for de spillere, der har kontraktudløb, når solen igen titter frem og varmer vore runde kinder. Sommeren '09 that is.

Størstedelen af det kuld, der ikke ved, om de har en fremtid i Verdens Bedste Tradtionsklub kan - med risiko for at træde nogen over tæerne - bedst betegnes som fyldspillere.

De nominerede er:


Cheikh Sarr
Ole Budtz
Jens Gjesing
Morten Beck Andersen
Jesper Rask

Skal vi ikke gætte på, at Budtzi - måske - og Gjesing er de eneste, man forlænger med, medmindre Eriktionen kan sprøjte (ja, ja) noget fornyet energi i de øvrige. Jesper Rask kan næppe være tilfreds med at skulle spille tredjeviolin, eller?

Føl dig fri til diskussion.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Man kunne vel også forvente en stor gennemgang af samtlige marginalspillere med tilgangen af en ny træner, der skal være der 2-3 år (hvis han ikke er fyret inden 1.3. grundet en druk og horskandale).

Der er spillere som Niller, Blicher, Krydsermissilet osv. måske også på vippen. En del af disse spillere vil måske blive tilbudt en fri transfer til Viborg eller Slikken....borg?

Kalle sagde ...

Mon ikke Eriktionen byder en ny spændende venstrekant velkommen og at det udløser et farvel til krydseren og måske også Jeronimus Whitey, hvilket i sandhed er glædeligt. Han har haft et par rædselsfulde kampe på det sidste.

Anonym sagde ...

White har spidskompetencer - noget der er en desperat mangel på i truppen. Og, vigtigere, noget som ER lægger vægt på. Glemte vist at rose ham for det tidligere, men det er dér jeg synes vi har fået en fantastisk træner. Pace, power og det der.

Denne signatur mener det må betyde et (længe ventet!) farvel til det våde krydsermissil. White har desuden videresalgspotentiale og det er vist kun i Århus han ikke er værdsat. Han har dog ikke været på toppen de sidste par kampe, men nok om det. Der er spillere der vil blomstre med ER's nye stil og det er
1) de klassiske fløje,
2) de tekniske forsvarere og
3) de spillere der har spidskompetencer i form af hurtighed og hurtige omstillinger.
(White falder ind i de første to kategorier).

Der er andre der vil forsvinde og udover marginalspillerne (Hyldgaard, Sarr, Vester, Beck A, tror jeg det mest markante vil være at begge vores centrale midtbanespillere er i farezonen.

Kári har den power som ER lægger vægt på, men jeg tror bare ikke det er helt sådan han forstår begrebet. Power refererer mere til drive end klassisk fysik a la Kari og Kure. Førstnævnte er jo en ok tekniker, men hvis jeg skal byde ind med en overraskelse tror jeg desværre han vurderes til at være for langsom i vendinger til at spille det fodbold ER vil spille. Jeg håber man i stedet for problemer ser et uforløst potentiale men jeg er i tvivl.

Altså, et satset bud er at Kure, Madsen, Kari, Lucena, Plejdrup og nogle marginalspillere er på vej ud af døren næste sommer, samt at Graulunds rolle er reduceret til kulturbærer og fast indskifter.
Jakob Poulsen kan evt være omskolet til central midt i en fleksibel 4-3-3 til den tid. Han er den eneste der har den power i omstillingsspillet som ER brugte som en hjørnesten i FCMs spil (personificeret ved Mikkel Thygesen). En omskoling af Poulsen vil også give plads til White's pace på fløjen.