lørdag den 1. maj 2010

Sådan Drenge!

Vi havde håbet, men turde vi - sådan helt inde i det dunkende hvide hjerte - tro på, at vi hev den sejr hjem?

Oddsene var ikke for gode, men med vilje, sammenbidte tænder, vinderattitude, mål (ja!) og en kollektiv ånd af den helt fine slags lykkedes det alligevel.

1-0 over Konoplev YP og så er U15-holdet blandet de otte bedste ved Nike Premier Cup. Tak til - især - Jamil Said, der scorede. Nu skal Brøndby, Porto og Zurich bare lige rives rundt i mellemrunden.

Vinderen i mellemrundepuljen - AGF går vi ud fra - spiller finale søndag kl. 16.30 på NRGi Park.

Nå ja, så kan vi på de løsagtige rygter pr. SMS også forstå, at klubbens 1. herrehold, senior, har listet en kneben sejr hjem i en eller anden perifær provinsby. Det tjekker vi lige op på.

Ingen kommentarer: