torsdag den 11. januar 2007

Flere signings i vinduet?

Signingen af The Kid lader til næsten at være en realitet, og så burde enhver transferlyst være stillet. Vi har holdet, og vi har i den grad fødekæden klar til de næste mange sæsoner.

Men Ove P. og Brian Steen skulle, ifølge de helt hotte rygter, være på udkig efter en usleben amerikansk perle til en af kanterne for at udfylde det tomrum, der findes derude på flankerne. Der er ikke sat noget navn på kantspilleren i søgelyset, men der er lagt ledetråde ud, som fører den interesserede læser lige lukt ind i træskoenes og tulipanernes hjemland.

Dernede løber en ung spiller rundt, som både kan spille i angrebet og på begge kanter. Han er forholdsvis hurtig, han kan sætte modstandere af med den største lethed, og så kan han score mål. Navnet er Robbie Rogers. Han får ikke den spilletid, en ung komet har brug for, og derfor kan en transfer måske være mulig? Jeg har mine tvivl, men det sidste kapitel er ikke nødvendigvis gået i trykken i den sag...

4 kommentarer:

Kalle sagde ...

Uuuuh! Spændende udviklingsnavn. Er han højre eller venstrekant denne Robby og hvor har du hørt det BRANDVARME rygte henne?

Det sitrer i transferbuksen.

Andreas sagde ...

Det er såmænd den uhyre velinformerede 'Ceres' på foreveragf.dk, der har sat gryden på blusset. Han skriver om en ung amerikaner i Europa, udenfor Skandinavien, uden landskampe i hatten.

Men det behøver ikke være meget mere end almindelig interesse for knægten - hvis det overhovedet er Robbie, der er tale om. Det lader jo til, at Ove P. og Brian Steen denne gang virkelig har den lange dosmerseddel i brug. Robbie har mere end to år tilbage af kontrakten, så han kunne måske være mere realistisk på sigt.

Mathias sagde ...

Ligesom "anden" om Tommyboy Knarvik kan dette rygte om denne Gouda-ost spisende kantfræser så ikke være endnu et Brian Steen'sk røgslør?

Jeg tror sgu Berti = Ceres planter historier over alt for så at hive kaniner og andet godt op af hatten for øjnene af måbende sportschefkolleger - incl. Mentor Ørgaard.

Ud af det blå lander vi snart Martin Borre.

Kalle sagde ...

Og så har mentor Ørgård endelig fået en huskekage af Mikkel Thygesens far. Flere af dem tak!