mandag den 22. januar 2007

It's gettin' hot in 1650

Nogle gange er det nye brændvarme ikke så nyt igen. Men det er virkelig varmt, det her.

Han har varmet op til det længe, men først nu bryder han igennem i 1650 v. Først sendte han en dame for lige at introducere sig selv. Hun hedder M.I.A., og hun er også temmelig varm. Men manden bag, han er virkelig noget. Han kalder sig Diplo, og det gjorde han også, da han for et par år siden udgav sin første mere ortodokse udgivelse efter nogle mix-tapes, der heller ikke er tossede.

Jeg havde øjensynligt lidt svært ved at finde ind til ham bag alle hans mixes, men nu ligger Florida-pladen derhjemme, og den er røget ind som ugens helt store ting på Istedgade. Det er som at komme hjem med Endtroducing endnu en gang - denne gang får du bare en tur til Brasilien med i købet. Det er så eksotisk, og det er så godt, så jeg bare ikke forstår, hvorfor han skulle tage så lang tid om at varme mig op.

Hvis du ikke tror mig, så prøv Diplo Rhythm på hans myspace-side. Brændende varmt.

2 kommentarer:

Kalle sagde ...

Kender godt DIPLO'maten *lilletromme - bækkendask*. Han kan bestemt nogle tricks. Var i Malmø i foråret 2006 og se Bondo De Role, hvor han var med som DJ og som solo pladevender.

Det efterlod ærligt talt ikke det helt store indtryk, men det kan da være jeg skulle fyre op under det en gang mere.

Stine G. sagde ...

Det er lækkert, det er smart, det er myspace.

Tak for dejlig blog, drenge. Endelig noget relevans og interessant meningsudveksling om det vigtigste i livet: AGF, musik og mad.