Med underskriften fra Nicolai Christensen på en tre-årig kontrakt fortsætter den massive satsning på egne talenter i AGF. Her kommer årets første, meget subjektive, bud på, hvem af de mange ungdomslandsholdsspillere, der sidder med de bedste kort på hænderne, når fremtidens start-11'ere og landshold skal udtages.
Fra en bruttoliste på 13 talenter er følgende tre udvalgt til denne Talent Top 3:
1. Michael Lumb: En overbevisende nr. 1 på listen og det mest strålende talent fra klubben i mange år. Hans tekniske færdigheder og lette flow med bolden er uangribelige fakta, men hans allerstørste forcer ligger andre steder: hans imponerende spillelyst og hans uimponerethed overfor de opgaver, han er blevet stillet overfor allerede. Lumb kan nå meget, meget langt.
2. Cheikh Sarr : Sarr har desværre endnu ikke haft mange chancer for at vise sit værd, men hans første kampe for klubben gav så mange løfter, så han både er Ove P.'s førstevalg på højre back'en og helt oppe som nr. 2 på listen her. Sarrs offensive kvaliteter og hurtighed kan sammen med hans gode placering i det defensive gøre ham til et stort navn - også i større klubber end AGF. Hans første udlandseventyr i Bordeaux bliver ikke hans sidste.
3. Niels Kristensen: 'Niller' banker hårdt på til de øverste pladser på listen, men mangler stadig spilletiden på divisionsholdet til at verificere de store forventninger til hans fremtid. Kristensen besidder ligesom Lumb tekniske færdigheder, som han kan komme langt med, og også den uimponerede tilgang minder om Lumbs. Men derudover har Kristensen hurtigheden og en stor alsidighed i sit spil. 'Niller' vil helst spille på den centrale midtbane - men også på højrekanten kan han med sin hurtighed bidrage med ikke så lidt. Niels Kristensen: pil op.
Boblere: Blandt boblerne finder man p.t. hverken Gjesing eller Navid Dayyani på trods af deres større eller mindre gennembrud på divisionsholdet. Og man finder heller ikke flere af de meget roste talenter fra de yngste talenthold. De banker på lige udenfor listen, og de kan alle i løbet af foråret fortrænge de mest lysende navne lige nu.
Dennis Høegh: Talentet har fået rosende omtale i flere år. Hans dominerende rolle på ungdomsholdene og hans tidlige udtagelse til diverse landshold har, sammen med interessen fra Chelsea, også skubbet ham frem på listen. De gange jeg har set ham live, har jeg dog indimellem haft svært ved at finde den ultimative placering på banen til det indiskutable talent. Er han angriber? Er han midtbanespiller? Eller er han den svært anvendelige hængende angriber, som ofte bliver til overs i sidste ende? Jeg er spændt på hans fremtid. Han er måske tættere på at spilkoge end på at boble. Fortsættelse følger.
Nichlas Lawal: Boksersønnen stormer frem, og lige nu placerer det ham foran flere af hans jævnaldrende som den yngste bobler. Han har efter sigende teknik i lange baner, og hans målnæse er imponerende. Stævnets bedste spiller og topscorer da han vandt DM med lilleput-holdet. Hav tålmodighed og hold godt øje.
Frederik Krabbe: Krabbe bankede ind på divisionsholdet som man sjældent har set før. Hans indstilling og hans stærke defensive kvaliteter kan bringe ham langt. Men han mangler sit gennembrud på sin foretrukne plads i midterforsvaret, hvor han utvivlsomt hører til. Før det kommer, når han ikke længere op på listen end denne (dog meget flotte) boblerplads.
4 kommentarer:
Hvor er Anders Kure i dette spil og hvad med den nyoprykkede senior, Michael Vester, drengen der engang var et større talent end Dennis Høegh?
Anders Kure er vokset fra den slags - men han er slet ikke glemt af den grund.
Vester kan meget passende bombe sig ind blandt boblerne, når han i foråret skal sparke reserverne op i 2. division.
Jeg synes, det er meget spændende læsning, du der disker op med. En så flot buket af egenavlede spillere kan jo godt få det til at sitre i kroppen.
Dog undrer det mig lidt, at du - hvis kriteriet er netop egenavl - har en Sarr med på listen.
Og tillad mig, som ham nørden på forreste række i klassen, også at gøre opmærksom på et hidtil noget underkendt navn i AGF's talentkuld:
Steffen Borges. En gudsbenådet venstrebensspiller, som på mange måder minder om en Jan Louis Bartram
Og så er der Rosinmanden AKA Tulle. Hvor passer han ind i al det her og hvad er det for en beskidt mund han har kysset. Og hvor er Oves datter i alt der her.
Der er så mange åbne spørgsmål i det her.
Send en kommentar