tirsdag den 16. januar 2007

Før verdens bedste sportschef trådte i karakter....

Havde vi en herlig type på besøg. Hans navn er nu nævnt i forbindelse med prisen som Årets Spiller i Canada. Der er også en eller anden FCK'er som er nomineret. Nok om ham dog. Vores canadiers navn var Dwayne DeRosario og han og Christer kunne sammen have skabt sød magi. Desværre var der ikke plads til dem begge.



Dwayne er Canadas bedste

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Den liste, som artiklen henviser til, er jo en liste over samtlige canadiske spillere, som kan aflevere over 10 meter og tage 3 armbøjninger.

DeRosario fik chancen i Vaxjö, men Christer greb den, hvilket vi er mange som er glade for.

Anonym sagde ...

Jeg så også de to i samtlige kampe i Växjö, og jeg vil også sige at jeg ikke så lyset i Rosario. Er ret overbevist om at hans fysik ikke ville have stået distancen i den danske liga. Hvorimod Christer til dato er en af de mest undervurderede spillere vi har haft, han lavede faktisk de mål han skulle tiul trods for at han blev benyttet på 40 forskellige pladser og aldrig rigtig fik tillid fra træneren.

Anonym sagde ...

derudover skal man aldrig undervurdere AGFs evne til at forvandle en hver (udenlandsk) spillers karriere fra lovende til lort...

Kalle sagde ...

Man må heller aldrig undervurdere AGF's tilhængeres utrolig styrke i at hype en hvilken som helst udlænding i stumper og stykker.

På den måde er vi Lidt lissom det der musikblad NME. Vi bygger dem op og banker dem ned.

Det er som om at vi så gerne vil elske de nye udenlandske stjernenavne. Så meget, så at vi nogle gange krammer dem ihjel. Jeg håber bare at Olof og Kari kan håndtere vores kærlighed.

Andreas sagde ...

Nu forstår jeg lige pludselig alting bedre. Var det så i virkeligheden bare grænseløs kærlighed, når Skipper Bodega kogte over i raseri over Christer Georges brændte chancer? Elskede de ham væk fra klubben?

Og kan man gå skridtet videre og konkludere, at Duncan og Søren P., når alt kommer til alt, bare var sygeligt forelskede i Nicki Carlsson? Jeg ved ikke meget om det, men jeg tror, tiden er forbi, hvor udlændingene ramlede sammen i Århus.

Kari og Olof er starten på en ny epoke. Hvis bare det går godt med Karis kæreste på arkitektskolen, så skal alting nok gå. Det forstod de jo bare ikke hos jernkaminerne...

Kalle sagde ...

Hvad jeg mener er bare: At hver eneste gang vi køber en udlænding, så ankommer vedkommende med forhåbninger om at være ham der frelser os fra konkurs/nedrykning/whatever.

Der hæftes fra starten så mange håb og drømme til de udenlandske spillere vi køber, at de næsten ikke kan andet end at ende med fejle.

Vi vil, som fans, så gerne have at de skal fungere ( deraf vores store affektion for dem når de ankommer ) og når de ikke gør det med det samme, så havner vi i den onde Aubynn cirkel. Igen.

Anonym sagde ...

Nej nej nej Frej... Grunden til at Christer George blev afproevet paa 40 forskellige pladser, var at det allerede efter ganske faa kampe, skinnede soleklart igennem at han tydeligvis ikke var angriber !

paa midtbane duede han heller ikke, ja faktisk staar det den dag idag hen det uvisse om der overhovedet findes en plads paa en fodboldbane han KAN spille !?!

Skipperinos dom var haard, men yderst fair, og Christer G maatte videre i teksten, og det med det vuns ... !!!