mandag den 3. august 2009

Pressemeddelelse

Følgende meddelelse er søndag aften sendt til Viasat, Nordjyske Medier samt Århus Stiftstidende:

Vesterbro Hardcore AGF kan her til aften konstatere, at Jeppe Curth udtaler til den af Viasat ejede hjemmeside Onside.dk, at han aldrig har fået chokolade af AGF's fans og at han egentlig synes, at "det er lidt for dårligt".

Det synes VHA så sandelig også, eftersom chokoladen (og den blomst, som egentlig var den primære gave) skam både er betalt og sendt til Jeppe Curths arbejdsgiver, AaB A/S i Aalborg. Det fremgår tydeligt af nedenstående kvittering, som dog er ekstraheret af hensyn til private oplysninger såsom betalerens navn, kontonummer med mere.

VHA er dybt rystede over, at Jeppe aldrig har fået den gave, som vitterlig var både velment og en kende dyr, og vi undrer os over, at den ikke er nået frem. Kan det eksempelvis betyde, at Lynge Jakobsens hustru har fået en blomst, der retteligt ikke var til hende, og har Limfjordskræmmeren selv guffet chokoladen?

Desuden finder vi det beklageligt, at vi som teknisk modpart ikke er blevet hørt i sagen og at Jeppe Curths udsagn dermed står uimodsagt. Det svækker VHA's troværdighed som brand, hvilket er ekstra ærgerligt for en så vellidt blog, der nyder ekstrem stor troværdighed i (h)vide kredse, og vi kan oplyse, at vi overvejer at indbringe sagen for Pressenævnet.

Vi forventer derfor, at Viasat via nyhedssitet http://www.onside.dk/ bringer denne erklæring fra VHA.

Med venlig hilsen

Centralkomiteen for Vesterbro Hardcore AGF


Kvittering fra Interflora:

Ordrebekræftelse
Dit ordrenummer er: 2926423
Din IP-adresse: XXXXXXXXX

Bemærk:
Ved kortbetaling hæves beløbet først 4 kalenderdage efter leveringsdato.
Alle kortbetalinger bliver dog hævet senest 20 kalenderdage efter bestillingsdato

Du kan checke din ordre på flg. adresse:

Bestiller:
Telefon: XXXXXXXX
XXXX YYYYY
Vejnavn
8000 Århus
Danmark
E-mail: xxxxxx
Betalingsmetode: Dankort/Kreditkort
Totalpris: DKK 195,00 inkl. levering (kr. 65 pr. leveringsadresse). Heraf moms DKK 39,00

Delordrenummer: 29264231

Modtager:
9635 5900
Jeppe Curth
AaB A/S
Hadsundvej 184, 9000 Aalborg
9000 Aalborg
Danmark

Vare:
1 stk, Røde roser 70-90 cm lang inkl. 60 gr. Chokolade
DKK 130,00

Leveringsdato: Tirsdag d. 21-07-2009

Leveres af: 8101 - Carla Blomster, tlf.: 98 12 91 11
I få tilfælde kan det forekomme, at Interflora vælger at benytte en anden butik til at levere.

Specielle ønsker vedr. levering:

Hvis modtageren ikke er hjemme, må Interflora:

Sætte bestillingen uden for døren: Ja
Aflevere bestillingen hos naboen: Ja

Tekst på vedlagte kort:

Kære Jeppe

Tak skal du have.

Med venlig hilsen

Vesterbro Hardcore AGF


4 kommentarer:

Kalle sagde ...

For mit indre ser jeg synet af en nordjysk brugtvognsforhandler, smurt ind i 60 gram chokolade, som på listetå og med en rose mellem tænderne entrerer Fru Larsens sovekammer.

Det er barskt på sådan en mandag morgen.

Unknown sagde ...

Dårlig omtale er også omtale. Og dette her kan hurtigt få større opmærksomhed på VHA end tidligere set.. Det er jo fantastisk.. Det kræver blot en enkelt positiv kommentar fra TV2sport/Onside/Curth fra nu af, og så ruller det :D

Kalle sagde ...

Larsen? Lynge Larsen? Jeg mente selvfølgelig Jakobsen. Ingen grund til at indikere om Lynges trofasthed.

Don Tapa sagde ...

Fru Lynge Larsen!? Spicey! Jeg ser Lynge Jacobsen i metax-speedos med sabel og rose mellem taenderne klemme sig ind under den, indroemmet, ikke helt lille vinduesaabning i Lennart Lynge Larsens sovevaerelse.

Chokoladerne forestiller jeg mig han aad paa vejen og koebte nye og billigere paa den naermeste tankstation.